The Dodo - Dronte 9 - Hugo Valentin - Antisemitismen i Historisk og kritisk Belysning

299

Anmærkninger og Tillæg

Følgende Kildehenvisninger sigter dels til Forfatteres Værker, der er citeret i Teksten, dels til de vigtigste Bøger og Artikler, der har ligget til Grund for Fremstillingen, især saadanne, der er af encyklopædisk Art og forsynet med Bibliografi.

Den bedste videnskabelige Fremstilling af Jødernes Historie er Simon Dubnows tibinds Værk »Weltgeschichte des jüdischen Volkes von seinen Uranfängen bis zur Gegenwart«, Berlin 1925-29, oversat fra det russiske Manuskript til Tysk. Af moderne Encyklopædier kan nævnes »Jüdisches Lexikon« I-V, Berlin 1927-30, som foreligger komplet og »Encyklopædia Judaica«, Berlin 1927-34, hvoraf der hidtil er udkommet 11 Bind (til Bogstavet M). De to Encyklopædiers store Artikler om Antisemitismen og de Lande, hvor den forekommer, alle forsynede med udførlige Litteraturhenvisninger, samt Dubnows førnævnte Værk er den vigtigste Kilde for de historiske Dele af den foreliggende Bog. Hvad angaar Begivenheder og Forhold fra de sidste ti Aar henvises til Maanedsoversigterne i »Is raeliten« (indtil 1927), »Judisk Tidsskrift« (fra 1928) og »Judisk Kronika« (fra 1933), der ogsaa er anvendt som Kilder.

Side

9, Wilhelm Mart. Det første Oplag af Marrs Brochure udkom allerede i 1873, men først Oplaget 1879 vakte større Opmærksomhed. Efter nogle Aars Virksomhed vendte Marr sig fra Antisemitismen »mit Ekel bis zum Erbrechen«,

11. Den marxistiske Anskuelse. Se »Kommunismus und Judenfrage i »Der Jud ist schuld? Diskussionsbuch über die Judenfrage« Side 272 ff, Basel, Berlin, Leipzig, Wien 1932.

301

Side

13. Walter Hurt, »Truth about the Jews«, Side 172, Chicago 1932.

14. Ditlev Nielsen. Hans Artikel »Har Jøderne korsfæstet Jesus?« findes oversat til Svensk i Jud. Krönika 1933, Side 69 ff. Pontius Pilatus, der ifølge de ældste nytestamentlige Kilder har Ansvaret for Jesu Død og som ifølge samtidige Historieskrivere er kendt som den, der udøvede et virkeligt Rædselsherredømme i Palæstina, indtil den romerske Statholder i Syrien, Vitellius, afsatte ham, og som sikkert har ladet mange Jøder, der var mistænkt for Oprørstendenser, korsfæste, fremstilles i de yngre Evangelier .og endnu mere i den efterkanoniske Litteratur ligefrem som Ven af den store jødiske Folkefører og Reformator. Nielsen ser ;heri en Forvanskning af Historien. Efter hans Mening har den apostoliske Trosbekendelses Ord: »pint og korsfæstet under Pontius Pilatus« oprindelig heddet: »pint og korsfæstet af Pontius Pilatus.« Se endvidere Wulf Fürstenberg »Korsfæstelsens aktuelle betydelse« (i Jud. Krönika 1934, Side 7 f).

28. Heinrich Coudenhove-Kalergi, »Das Wesen des Antisemitismus« Side 28, Wien, Leipzig, Paris 1929.

28. Korstogene. Artiklen »Kreuzzüge« i Jüd. Lexikon og En cyklopaedia Judaica.

30. Det jødiske Kreditvæsens Rolle. Joseph Jacobs, »Jewish contributions to civilization«, Side 207 f, Philadelphia, 1919.

32. Coudenhove-Kalergi, Side 134 f.

39. Marcus Ehrenpreis, :»Talmud. Fariscism. Urkristendom«, Side 51, Uppsala 1933.

41. Skildringen af Jødernes Historie paa Merkantilismens og Jødeemancipationens Tid væsentlig efter Hugo Valentin, »Judarnas Historia i Sverige«, Stockholm 1924, og Indledningen til »Aaron Isaacs Minnen, utg. av Abr. Brody og Hugo Valentin«, Stockholm 1932, samt den i disse Arbejder citerede Litteratur.

41. En Forfatter fra Slutningen af det 18. Aarhundrede. E. T. von Kortum, »Über Judenthum und Juden«, Side 90, Nürnberg 1790.

45. En Nazist, Wilhelm Greu i :»Völkischer Beobachter« 21-22 Januar 1934.

68. Carl Laurin, »Våld och väld. Nationalistiska och revolutionära rörelser i Frankrike under 1800-talets senare hälft«, Side 390, Stockholm 1910.

87. De russiske Jøders Omdannelse. Boris Brutzkus, »De wirtschaftliche und Soziale Lage der Juden in Russland vor und nach der Revolution« (I Archiv für Sozialwissenschaft und Sozialpolitik, Bd. 61, S. 266 ff, Tübingen 1929).

89. Verdenskrigen. Artiklen» Weltkrieg« i Jüd. Lexikon.

94. Jacob Lestchinsky. Jud. Krönika 1934, S. 133.

302

Side 95. S. Faniecki (i Tidsskrift for jødisk Historie og Litteratur, 1921, S.353).

96. Schalom Asch. Jud. Tidsskrift, 1931, S. 257.

102. Mussolini. Jud. Tidsskrift, 1928, S.28. Mussolini har ikke skiftet Standpunkt. Jud. Krönika 1934, S.150.

106. Den vigtigste Kilde er »Das Schwarzbuch, Tatsachen und Dokumente. Die Lage der Juden in Deutschland 1933« (cit. Schwarzbuch). Den er udgivet af Comité des Délégations Juives i Paris 1934 og bygger paa et omfattende Dokumentmateriale. Dens statistiske Materiale stammer for Størstedelens Vedkommende fra Heinrich Silbergleit, »Die Bevölkerungs- und Berufsverhältnisse der Juden im deutschen Reich auf Grund von amtlichen Materialien bearbeitet, I, Freistaat Preussen, Berlin 1930«.

107. De tyske Jøder under Verdenskrigen. Artiklen »Judenzählung« i Jüd. Lexikon; Artiklen »Kriegsstatistik« i Philo-Lexikon, Handbuch des jüdischen Wissens, Berlin 1935; Artiklen »Die Juden im Kriege« i Jüd. Rundschau, 13. Februar 1934.

109. Arthur Ruppin, »Soziologie der Juden«, II, S. 149, Berlin 1931.

111. Gottfried Feder, »Die Juden«. Nazionalsocialistische Biblio thek, Hæfte 45, S. 74, München, Berlin, 1933.

112. Hagekorsets Historie. W. Norman Brown, »The Swastika«. »A study of the Nazi Claims of its Aryan Origin«, New York 1934.

112. Gottfried Feder, »Das Program der N. S. D. A P. und seine weltanschaulichen Grundgedanken«. Nazionalsozialistisehe Bibliothek, Hæfte I, 56-60. Aufl., München 1932.

117. Albert Olsen, »Antisemitisme og Racedogme i tysk Politik«, Acta Jutlantica, V. 2, S. 30, 33, København 1933.

120. »lkke-ariskee Film. I nogle Undtagelsestilfælde har Goebbels undladt at forbyde udenlandske ikke »jøderene« Succesfilm, f. Eks. »La Maternelle«, hvis jødiske Iscenesætter i Tyskland kaldtes Benoit i Stedet for Benoit-Levy, og hvis ene Forfatter, Marie Epstein, man fortav, samt »La Bataille« og »Henrik VIII«, der begge er skrevet af ungarske Jøder. Jud. Krönika 1934, S. 151.

121. »Gennem direkte Aktioner « Sehwarzbuch S.433.

124. Rathenaucitatet findes i hans »Nachgelassene Schriften«, I, S. 116, Berlin 1928.

127. Videnskaben som udelukkende Gesjæft for Jøderne, saadedes udtalte den officielle Preussische Zeitung sig. Schwarzbuch, S. 256. Herpaa findes utallige Eksempler.

127. »Jødisk Afstamning har Juridisk set .. …” Jud. Krönika 1933, S.86 f. Følgende Episode kan anføres som typisk for Jødernes Situation efter Hitlers Magtovertagelse. En Forstander for Breslaus jødiske Menighed, tidligere Kommunalraadsmedlem Dr. Rechnitz, havde i Menighedsbladet, som han redigerede,

303

optaget et Opraab til de jødiske Arbejdsgivere om at ansætte Ikke-Ariere, der var blevet afskediget paa Grund af deres Race. Opraabets Forfatter var selv en arbejdsløs. Artiklen blev paatalt, fordi den indeholdt to strafbare Paastande: dels at Jødernes økonomiske og kulturelle Succes havde avlet Had blandt deres tyske Landsmænd, dels at de tyske Jøder var Martyrer, der værgeløse blev prisgivet deres Modstandere. Anklageren mente, at Rechnitz og Artiklens Forfatter maaske nok ikke var strafbare efter den »forældede« romerske Retsopfattelse, men at de dog burde dømmes eftersom de havde tilskrevet Nazisternes Jødepolitik urigtige Motiver og insinueret, at den tyske Regering ikke beskytter de tyske Jøders Liv, Ære og Ejendom lige saa ivrigt som de tyske Borgeres, en Insinuation, der var ganske uberettiget(!) og kunde skade Tysklands Anseelse. Domstolen var af samme Mening og dømte de Anklagede til 13 Maaneders Fæng sel, de to og en halv Maaned de havde siddet i Arrest og Koncentrationslejr, skulde ikke regnes med. At Dommen ikke blev haardere begrundedes med, at de Anklagede ikke kunde bebrejdes noget i politisk Henseende, og at den strafbare Artikel turde være Resultatet af en vis »sjælelig Nød«. Rechnitz erklærede, at dersom han blev dømt for at have skadet sit Land og saaledes blev berøvet sin Ære, var det ham ligegyldigt, om han fik lang eller kort Fængselsstraf. Det kan tilføjes, at Rechnitz 1914 gik med som Krigsfrivillig, blev meget haardt saaret, igen gik med i Krigen, blev forfremmet til Officer, fik Jernkorset og efter Krigen skrev sit Regiments Historie. Jud. Krönika 1933, S. 132.

131. Hettiterne. H. S. Nyberg i Bonniers världshistoria, I, S. 183 f. Sth. 1926.

131. Israelsstammerne. Nogle Forskere regner - maaske med Rette - Israelsstammerne for Terachs Efterkommere.

135. Max Müller, Robert Hartmann m. fl. Litteraturen paa dette Omraade er umaadelig rig. Et af de mest oplysende Værker er Friedrich Hertz, »Rasse und Kultur, eine kritische Untersuchung der Rassentheorien«. 3. gänzlich umarbeitete und vermehrte Auflage, Leipzig 1925.

135. Edward Meyer, »Geschichte des Altertums«, I, S.76, Berlin 1907.

136. Julius Goldstein, »Rasse und Politik«, S. 149, Schlüchtern 1921.

137. Gobineau, jvf. Søren Hansen, »Forudsætningerne for Gobineaus Racelære« (i Nordisk Tidsskrift 1934, S. 577 ff.). Gobineau havde med Urette tilegnet sig Grevetitlen.

138. Den nordøstlige Trediedel af Frankrig mere »nordisk« end Sydtyskland. Constantin Brunner, »Der Judenhass und die Juden«, S. 60, Berlin 1918.

138. Renan. I sit berømte Arbejde »Histoire générale et système comparé des langues sémitiques« gik Renan ud fra, at de

304

Oldtids-Folk, der talte semitiske Sprog, udgjorde een Menskegruppe, og skildrede dem som en Race uden kulturskabende Kraft. Dette Værk, som Forfatteren selv senere tog Afstand fra, blev flittigt benyttet af Chamberlain og andre

Raceantisemiter. 1883 udtalte Renan: »L'histoire du peuple juif est une des plus belles qu'il y ait, et je ne regrette pas d'y avoir consacré ma vie«. »Le Judaisme comme race et religion« (i »Discours et conférences«, S. 361, Paris 1919).

138. Gobineaunismen i Frankrig. Hertz, Side 7.

138. Wagners Antisemitisme, Artiklen »Wagner« i Jüd. Lexikon.

138. Den wagnerske Musiks suggestive Magt. Albert Olsen, Side 7.

140. Hans Günther, »Rassenkunde des deutschen Volkes«. 9. verb. Aufl., Berlin, S.21.

142. Fritz Kahn, »Die Juden als Rasse und Kulturvolk«, S. 43 f., 107 f., Berlin 1920.

143. Brunner, Side XX f.

143. Amoriternes formentlige Blondhed, Ruppin I, S. 16.

144. Doktor Rudolf, »Nationalsozialismus und Rasse«, Nationalsozialistische Bibliothek, Hefte 31, 3. Aufl. München 1934. Første Oplag udkom før Hitlers Magtovertagelse. Forfatteren erklærer, S. 49, at de tyske Magthavere har til Hensigt at lukke Munden paa det nordiske Menneske og udrydde det,

og at alle Forholdsregler mod det nazistiske Parti og dets Ledere bør forstaas udfra et Racesynspunkt.

145. Den nordiske Bevægelses Historie. Hans Günther, »Der nordische Gedanke«, 2. umarb. Aufl., S. 7 ff., Berlin 1927.

145. Eugen Ficeher i et Foredrag: Sozialanthropologie und ihre Bedeutung für den Staat, Berlin 1910.

145-56. Kritikken i det væsentlige efter Friedrich Hertz, »Hans Günther als Rassenforscher«, 2. verb. Aufl., Berlin 1930, samt Albert Olsens førnævnte Artikel, S. 55 f.

156. Chamberlain, »Die Grundlagen«, § 93.

157. Fritz Lenz, i Baur-Fischer-Lenz »Grundriss der menschlichen Erblichkeitslehre und Rassenhygiene«, 3. Aufl. S. 521. 573, Berlin 1927.

157. De Jødiske Idrætsmænd ved de olympiske Lege. Jud. Krönika, 1934 S. 104. De jødiske Verdensmestre i Boksning er Berney Ross (to Mesterskaber), Max Baer, Maxie Rosenbloom og Jackie Brown.

158. Fritz Lenz, S. 365.

161-78. Kilderne til Kapitlet er anført i Teksten, undtagen Simon Federbuch »Sions vises hemliga protokoll i sanningens ljus«, Helsingfors 1934, som udkom efter at Kapitlet var skrevet. Protokollerne blev sidst udgivet paa Svensk under Titlen »Israels vises hemliga protokoll«, Råsunda 1934.

305

170. Maurice Joly. Artiklen »Protokolle der Weisen von Zion« i Jüd. Lexikon.

171. Det af den jødiske Menighed udgivne Skrift: »Confrontation der »Geheimnisse der Weisen von Zion« (»Die zionistischen Protokolle«) mit ihrer Quelle »Dialogue aux Enfers entre Machiavel et Montesquieu«. Der Nachweis der Fälschung«, Basel 1933.

174. En svensk Journalist: »Kenneth« i N. D. A., Marts 1933.

177. Processen i Bern. Udførligt Referat i Jüd. Rundschau, 2. Nov. 1934.

180. Den antityske Krigspropaganda. Constantin Brunner.

180. Citatet fra Miraquets og Pergamenis Lærebog findes i Enquête sur les livres scolaire d'après Guerre, S. 63 ff, J. Prudhommeaux' Beretning, 2. édit. Paris 1925.

187. Hitlers Jødehad. Det fortjener at understreges, at Hitler ofte synes at betragte sine Modstandere som moralsk mindreværdige. Derom vidner ogsaa hans Udtalelser fra de senere Aar. I »Der Angriff«, 1930, Nr. 55, skriver han: »Selbst einem Bismarck ist es nicht gelungen mit Frankreich in Güte zusammenzuarbeiten, mit einem Raubmörder schlälft man nicht unter einem Dache«. I „Der Angriff« 1931, Nr. 186, skriver han: »Gegenüber Frankreich kann Deutschland niemals eine Politik der Freundschaft treiben. - - Wir wollen von diesem schurkischen Nachbarn Frankreich gar nicht ge lobt werden. - - Der Franzose ist in Wirklichkeit der Mephisto der Menschheit.«

189-202. Hvor ikke andet angives er det statistiske Materiale hentet fra Schwarzbuch.

190. Felix Theilhaber, »Der Untergang der deutschen Judenheit«, Berlin 1921.

191. Sombarts Undersøgelser. Albert Olsen. S. 30 f.

191. Den tysk-jødiske Middelstands Proletarisering. Kurt Zielenziger, »Juden in der deutschen Wirtschaft«, S. 275 ff, Berlin 1930.

192. Jøderne i den tyske højere Forvaltning. »Anti-Anti, Tatsachen der Judenfrage, herausg. und verlegt von Centralverein deutscher Statsbürger jüdischen Glaubens«, 7. erweiterte und neubearb. Aufl. S. 41, Berlin 1932.

194. Arnold Zweig, »Bilanz der deutschen Judenheit«, S. 142, Amsterdam 1934.

194. De tysk-jødiske Læger. Ifølge en Statistik, der nylig var offentliggjort i Deutsches Aerzteblatt og gengivet i Jud. Rundschau 4. Jan. 1935, var paa det Tidspunkt, da den nationale Revolution brød ud, 13 pCt. af Tysklands Læger Jøder, 6,488 af 50,000 og 3,000 jødiske Læger bosatte i Berlin. Ifølge den samme Kilde berøvedes 1,667 Retten til at praktisere som Sygekasselæger og udvandrede i Løbet af 1933 omkring 575.

306

195. Jødernes Indflydelse i tysk Presse. Richard Lewinsohn (»Morus«), »Jüdische Weltfinans?«, S. 91 ff, Berlin-Hamburg 1925; Albert Olsen, S. 39 ff; Handbuch der deutschen Tagespresse, herausg. vom Deutschen Institut fur Zeitungskunde, Berlin 1932.

198. Kriminalstatistik. At Bedrageri-Forbrydelser i flere Lande er talrigere i den jødiske Befolkning end i den ikke-jødiske, er en naturlig Ting, da Antallet af Forretningsmænd er langt større i den jødiske end i den ikke-jødiske Befolkning. »Jødernes Kriminalitet afviger kun tilsyneladende fra deres Omgivelsers i Central- og Vesteuropa« (Philo-Leksikon, Artiklen »Kriminalitet«). I Amsterdam, der har en stor jødisk Arbejderbefolkning, er Bedrageri-Forbrydelser 50 pCt. Almindeligere i den ikke-jødiske Befokning end i den jødiske. Artiklen »Kriminalitat« i Jüd. Lexikon.

199. Den, der interesserer sig for de tyske Jøders kulturelle Indsats henvises til Zweigs ovenfor citerede Arbejde.

199. Jødiske Nobelpristagere. Artiklen »Nobelpreisträger« i Philo-Lexikon. Ialt har 14 Jøder og 6 Halvjøder indtil 1933 faaet Nobelpris, det er 12 pCt. af samtlige Nobelpristagere.

200. Jøderne i tysk Film. Schwarzbuch, S. 426 ff.

201. Rigsavisens Udtalelse. Jud. Krönika 1933, S. 66. Nogle mindre Fejl er blevet korrigeret.

203-217. Foruden til Lewinsohns i Teksten citerede Arbejde henvises til Artiklen »Finanz und Bankwesen« i Encyclopaedia Judaica samt Artiklen »Finanzwesen, Anteil der Juden« i Jüd. Lexikon.

204. Nogle erstatter…Ordet »Mænd« med Ordet »Jøder«. F. Eks. Otto Hauser, »Geschichte des Judentums«, S. 496, Weimar 1921 og Wilhelm Meister, »Judas Schuldbuch«, S. 197, München 1919.

204. Rathenaus Brev, trykt i »Rathenaus Briefe«, II, S. 332 f, Dresden 1926.

205. Robert Liefmann, »Kartelle und Trusts«, 6. Aufl. S. 18 f, Stuttgart 1924.

208. Paul Einzig, »The Jews in international Banking«, i Tidsskriftet »The Banker«, Okt. 1933.

209 Hans Priester i Tidsskriftet »Der Morgen«, 1927, Hefte 3.

215. Ikke-jødiske Storindustrimænd... Citatet fra førnævnte Artikel i Jüd. Lexikion.

215. Som Lewinsohn har vist, skyldtes det en Fejltagelse, at Burnfey opførte den katolske Ærkebiskop Kohn, som en af de 44 rigeste Mænd.

216. Rudolf Martin, i »Jahrbuch des Vermogens und Einkommens der Millionäre in Preussen«, II, S. 25, Berlin 1925.

217. Jacob Lestschinsky, i Artiklen »(Beruf-)Statistik der Juden«, Jüd. Lexikon V, Spalte 697.

307

223. Prins Max von Baden, »Erinnerungen und Dokumente«, S. 344, 380 ff, Berlin-Leipzig 1928.

228. Moses, 1250 Aar før Kristus ... Fritz Kahn, S. 199. Tallet 1250 er naturligvis omtvisteligt.

228. Kardinal Faulhaber, »Judentum, Christentum, Germanentum«. Adventspredigten gehalten in St. Michael zu München 1933, S. 74, München 1934.

228. Den gammeltestamentlige Lovgivning. Kahn, S. 179 f; Faul haber; Michael Guttmann, »Das Judentum und seine Umwelt. Eine Darstellung der religiosen und rechtlichen Beziehungen zwischen Juden und Nicht-Juden mit besonderer Berucksichtigung der talmudisch-rabbinischen Quellen«, I, Berlin 1927; Stig Bendixon, »Sociala ideer i det forna Israel«, IIV (i Jud. Krönika 1933). Artiklerne: Arbeit, Armut, Kommunismus, Sklaven, Soziale Gesetzgebung der Juden, Sozialismus, i Jüd. Lexikon.

232. Landauer, Kahn S. 199.

233. Buber, Hugo Valentin, »Ziomsmen, S. 55, Sth. 1933.

234. Jødiske Parlamentsmedlemmer. Artiklen »Parlamentarier, jüdische«, i Jüd. Lexikon.

236. Schneerson. Dubnow VIII, 376.

238. Marx. E. J. Lesser, »Karl Marx als Jude« (i Tidsskriftet »Der Jude« 1924, S. 173 ff).

240. Et tendentiøst forskønnet Billede. Erik Hölting, »Das »zersetzende« Judentum«, S. 23, Berlin 1924.

241. Hans Blüher, »Secessio Judaica. Philosophische Grundlegung der historischen Situation des Judentums und der antisemitischen Bewegung«, 3. Aufl., Potsdam 1933.

242. Einstein. Udtalelsen om hans Relativitetsteori staar i Feder »Die Juden«, S. 66.

242. Heine i Brev til Joseph Lehmann 5. Okt. 1854.

243. Historieløse Jøder. Isaak Heinemann i en Artikel, »Israel blandt Folkene”, skrevet til Jüd. Zeitung, gengivet i det norsk-jødiske Tidsskrift »Hatikwo«, Nov. 1933.

243. Kurt Blumenfeld i Jüd. Rundschau 9. Sept. 1915.

244. Max Brod. Jud. Tidsskrift, 1932, S. 86.

245. Hans Blüher, S. 23.

245. Jacob Wossermann, »Mein Weg als Deutscher und Jude«, S. 109, Berlin 1921.

247-57. Kilder udover de i Teksten citerede: Brutzkus; Dimitri Bulaschow (Benjamin Segel), »Judentum und Bolschewismus«, 4. Aufl., Berlin 1924; Dubnow X, S. 514 ff, Edmond Fleg, »Anthologie juive du moyen age â nos jours«, S. 184 ff, Paris 1921; Artiklerne »Bolschewismus«, »Kommunismus«, »Revolution«, »Russland« i Jüd. Lexikon.

254. Jevsektian, Artiklen »Jewsekzia« i Encyclopaedia Judaica.

308

256. Erwachendes Europa. Constantin von Stamati: Sovjetrussische Nationalitätsprobleme (i »Erwachendes Europa, Monatsschrift für nationalsozialistische Weltanschauung; Aussenpolitik und Auslandkunde«, S. 240 ff, 1934).

258-68. Den vigtigste Kilde er Michael Guttmann, alle de i Teksten anførte Citater findes der. Se endvidere Alexander Guttmann, »Enthüllte Talmudcitate«, Berlin 1930; Ehrenpreis; Hertz, »Günther als Rassenforscher«, Artiklerne »Auserwähltes Volk«, »Fremder«, »Gesetze«, »Liebe deinen Nächsten wie dich selbst«, »Sittlichkeit«, Talmud« i Jüd. Lexikon.

261. Dubnow III, S. 306 ff.

266. Ismar Ellbogen i »Der Jud ist schuld?« S. 358, jfr. A. Guttmann, S. 107 f.

267. Talmuds Stilling til Dødsstraffen. M. Guttmann, S. 39 f, 222, Note 3.

267. Den Jødiske Slagtemetode. En Brochure, »Den judiska slakt-metoden«, Helsingfors 1932, udg. af Helsingfors' jødiske Menighed; Artiklerne »Schächten«, »Schächtverbot«, »Tier schütz i Jüd. Lexikon.

269-82. Ruppin I, S. 390-464; J. M. Isler, »Rückkehr der Juden zur Landwirtschaft«, Frankfurt a. M. 1929; Artiklerne »Berufsumschichtung«, »Handel«, »Handwerk bei den Juden« (statistiske Oplysninger), »Kapitalismus und die Juden«, »Ko1onien«, »Landwirtschaft«, (Berufs-) »Statistik der Juden« (statistiske Oplysninger), »Wirtschafts- und Sozialgeschichte der Juden«, alle i Jüd. Lexikon.

269, Ruppin, I, S. 59 f.

270. Diskussionen om Sombarts Arbejde. De vigtigste Arbejder er anført i min »Judarnas historia i Sverige«, S. 13, Noten 1924). Af senere udkomne Skrifter maa her nævnes: Henri Sée, »Dans quelle mesure puritains et juifs ont ils contribué aux progrés du capitalisme moderne?« (Revue historique 1927, tome I, S. 57 ff); Alfred Philip, »Die Juden und das Wirtschaftsleben ... »Strassburg 1929; André-E. Sayous, »Les juifs« (Revue économique internationale, 1932, tome I, S. 491 ff).

271. Julius Guttmann, »Archiv für Sozialwissenschaft und Sozialpolitik« 1913, S. 149 ff.

272. De jødiske Lejesvendes Troskab. Hertz, »Rasse und Kultur«, S. 288.

273. Hele Kræmmervæsenet foragtes af de gamle Rabbinere. Talmudbeviserne er samlet i Matthias Mieses, »Der jüdisehe Wucher und der Judenhass« (i 'Der Jude' 1922, S. 416 ff).

275. Den franske Hærberetnings Karakteristik af de Jødiske Officerer. B. Segel, S. 176.

309

282. Ignaz Schipper, »Anfänge des Kapitalismus bei den abendländischen Juden im frühen Mittelalter«, Wien 1907.

283. Ussischkins Rejse, Jud. Krönika 1932, S. 12 f.

285. Den jødiske Landbrugskolonisation i Palæstina. Mit i Teksten omtalte Skrift om Zionismen og Jud. Krönikas Maanedsoversigter.

285. Rudolf Phister, Jud. Krönika 1933, S. 5 f.

291. Selig Perlman, »Our Economic Arena« (i »The Menorah Journal«, Maj 1934).

291. Bungabungatræet, Hertz, »Rasse und Kultur«, S. 100.

292. Josef Kastein, »Eine Geschichte der Juden«, S. 573, 580, 611, Berlin 1931.

294. Erwachendes Europa, 1934, S. 202 ff. Friedrich Ottomar Jummel, »Die Niederlande und das neue Deutschland«.

294. Den hollandske Lov mod Udbredelse af Religions. og Racehad, er sammen med Motiveringen af trykt i Jud. Tidsskrift 1934, S. 150 f.

294. Ormsby.Gores Tale er gengivet i Jud. Tidsskrift 1933, S. 266 f.

295. Rathenaus Mordere. Ved Afsløringen af deres Gravmæle erklærede Taleren, at Rathenau havde villet »den tyske Races Tilintetgørelse«. Völkischer Beobachter 31. Oktober 1933.

295. Assimilation som Middel mod Antisemitisme. Denne Anskuelse ligger til Grund for Bernard Lazares bekendte Bog mod Antisemitismen, »L'antisemitisme, son historie et ses causes«, Paris 1894. Forfatterens Mening, at Antisemitismen egentlig vender sig mod ikke-nok-assimilerede, »uoplyste« Jøder blev gendrevet af Dreyfus-Affæren, og baade den og dybtgaaende Studier i Jødespørgsmaalet fik Forfatteren til radikalt at forandre de Meninger han havde forfægtet i Bogen. Det ser derfor mærkeligt ud, hvad ogsaa Simon Aberstén har paapeget i Jud. Tidsskrift 1934, S. 312 ff, at det nye Oplag af Lazares Værk, udg. i Paris 1934, er uforandret, især da Forfatteren selv før sin Død havde i Sinde at revidere Værket i Overensstemmelse med sit nye Standpunkt.

295. Anton af Rohan. Europäische Revue, 1932, S. 459.

296. Fredrik Böök, Svenska Dagbladet, 18. Juni 1928 og Jud. Kronika 1933, S. 7.

299. Et ofte varieret Talmudord. Mekilta til 2. Mosebog 20, 22.

310

AUTORISERET OVERSÆTTELSE FOR DANMARK

HUGO VALENTIN: ”ANTISEMITISMEN”

VED

INGER HEINE OG ERNST HARTHERN

Antisemitismen - af Hugo Valentin

Antisemitismen, dens Begreb og Teorier om dens Aarsager

Antisemitismen i Antiken

An tisemitismen i Middelalderen