Frankrig - Front National

Bortset fra USA har internationalisterne fået stør

st folkelig organiseret modstand mod deres verdenserobrings-planer og folkeblandingsplaner fra Front National. Begivenhederne omkring denne bevægelse er derfor af allerstørste betydning for verdens patrioter. Og bevægelsen bør støttes, evt. ved at tegne abonnement på dens skrifter. Nærmere oplysning hos mig.

Internationalister beordrer USA til at finansiere destruktionen af fransk populist.

af Angela Adams - for "The Spotlight"

Paris, Frankrig

Den amerikanske ambassade hér er blevet nervecenteret i en krig mod Europas populist-leder, Jean-Marie Le Pen.

Omend ambassaden almindeligvis er bedre kendt for sit forbrug af skatteydernes penge til overdådig levestil, er den nu blevet betroet arbejdet med at fælde Le Pen. Skattebetalte ambassade-embedsmænd og CIA-bureaukrater holder dagligt strategimøder under ledelse af topagent i ADL-Mossad, Felix Rotahyn (USA´s ambassadør i Frankrig, ADL står for "Anti Defamation League" - propaganda- og spion-organisation under den jødiske frimurerorden "B´nai B´rith", Mossad er Israels efterretnings-, provokations- og mordorganisation, red.) om, hvordan penge kan kanaliseres frem til afsporing af Le Pens fortsatte succesfulde march mod magten.

Rotahyn har, gennem årene, omhyggeligt plejet sit image som selvudslettende økonomisk guru for politikere og præsidenter, en slags ydmyg, nymodens Bernard Baruch. Men Rotahyn er ADL-Mossads stærke mand i De forenede Stater.

Hvorfor skulle amerikanske skattydere ønske at få deres hårdt-tjente penge brugt til indblanding i den demokratiske politiske proces hos deres ældste allierede? Det spørgsmål bør stilles i Kongressen, især når den udvælger en ægte ven af det amerikanske folk, som Le Pen til skydeskive.

Front National er Frankrigs andetstørste parti efter den socialistisk-kommunistiske koalition, der nu er ved magten. Le Pen er dets præsident. Den franske populist har altid været en glødende beundrer af Amerikas grundlæggere, især George Washington og Thomas Jefferson.

Støtter USA´s værdier

Den franske leder er en stærk tilhænger af USA´s "First Amendment" (grundlovsparagraffen, der garanterer amerikanernes ytringsfrihed, red.) - en frihed, der nu ikke længere eksisterer i Frankrig - og han har mange venner i De forenede Stater. Blandt alle de franske politikere står Le Pen utvetydigt frem til støtte for alle de samfundsværdier, der har gjort Amerika stort.

Den franske nationalist går ind for det fri initiativ, ægte demokrati, direkte folkeafstemnings-demokrati, mindst mulig beskatning, ikke-indblanding i andre landes affærer samt abolut loyalitet og tjenstvillighed over for de vælgere, der står bag ham.

Desuden kan Le Pen, som beundrer af traditionelle amerikanske dyder, med sikkerhed forventes at blive en pålidelig og loyal allieret.

Hvis George Washington var i live i dag, ville han betragte franskmanden som en ny La Fayette (både fransk og amerikansk frihedskæmper og helt, 1757-1834, red.) - sådan som de fleste amerikanere, der kender ham, gør det.

Men problemet er, at den amerikanske regerings politik ikke længere ligger i hænderne på loyale amerikanere, men er blevet kapret af "dobbel-loyalister" med en groft antiamerikansk politik på dagsordenen.

Således er skatteyderne i gang med at finansiere en krig imod sig selv.

Franske kommunister hyldet

Medens Le Pen er blevet varmt modtaget af tidligere præsident Ronald Reagan og mange af Kongressens medlemmer, er han blevet holdt ude af den amerikanske ambassade af skiftende kliker af udenrigsministerielle bureaukrater under ADL-Mossad ordrer.

En væsentlig pligt for diplomater er at tage den politiske puls på det land, de er udstationeret til. Uanset egne sym- og antipatier, forventes diplomater at omgås og blive bekendt med de kommende politikere, som USA i fremtiden kunne komme til at have med at gøre.

At dømme efter gæstelisten på ambassaden, er den største gæstfrihed i årevis blevet udstrakt til ledelsen i det franske kommunistparti og til enhver yderligtgående venstreorienteret organisation i landet.

Den fanatiske kommunist, Jean-Claude Gayssot - som for fem år siden ophævede den franske ytringsfrihed, svarende til "First Amendment" - med fuld støtte fra Gaullistpartiet og socialisterne - har en lang historie som favoriseret gæst i ambassaden.

På trods af en påtvungen 1 procent skat på alle franskmænds elektricitetsregninger, der specifikt skal bruges til Kommunistpartiet (indført i 1945 af kommunist-gaullistregimet), er det kommunistiske dagblad l´Humanité kommet i økonomisk uføre, fordi det kommunistiske lederskab har stukket denne skatte-guldgrube i egne lommer. Kommunist-bosser er nu blandt de største jord- og ejendomsbesiddere i Paris.

Robert Hue, den nominelle leder af kommunistpartiet og dennes pitbull-næstkommanderende, Gayssot, er rendt grædende til den amerikanske ambassade, har spillet fattig og tigget om CIA-finansiering for at redde den "demokratiske presse" - det vil sige den kommunistiske l´Humanité.

Da der jo var tale om udenrigsministeriets mest elskede kæledægge, pungede CIA ud med 8 millioner dollars af skatteydernes penge over de seneste to år for at sikre l´Humanités overlevelse.

Ødsel rundhåndethed

CIA´s rundhåndethed blev også udstrakt - i form af tocifrede milliontilskud - i dollars - til le Monde, det "respektable" marxist-zionistiske dagblad; til Liberation, et marxistisk-Grand Orient (frimurerorden, red.) dagblad; til la Croix, et marxistisk-"kristent" blad - og til le Figaro, et venstreorienteret liberalt dagblad. Hvert af disse blade blev forsynet med pengemidler fra CIA under forudsætning af, at de angreb Front National og Le Pen dagligt.

Selv om disse blade på intet tidspunkt manglede vilje til at angribe Le Pen, så manglede de afgjort penge. De har en enorm medarbejderstab, med en tung klike i toppen bestående af prima donna chefredaktører og underredaktører med langt højere løn end andre steder i verden. Deres udgiftskonti er nærmest uden grænser. Uanset mængden af annoncer måtte sådan spenderen give underskud. Derfor måtte partiet standse og konkurserne lå lige om hjørnet.

Samfundsundergraveres skytshelgen

Rohatsyn og udenrigsministeriet så den servile og korrupte franske presses uddøen som en alvorlig trussel mod globalismen.

Når den undergravende presse gik nedenom og hjem ville de eneste tilbageværende trykte medier være den patriotiske og populistiske presse, så som National Hebdo, Rivarol, Present og Minute. Rigtige meningsmålingsinstitutter, der forsynede CIA med virkelige meningsmålinger - i kontrast til de fuskede udgaver, der bringes til det almindelige publikum - viste, at havde det ikke været for den uophørlige desinformations-kampagne i den servile presse, ville Le Pen være blevet valgt til præsident i stedet for Francois Mitterand og Jacques Chirac.

For Rotahyn er det ensbetydende med en åbenbaring. Bank-matadoren krævede, at Clinton udnævnte ham til ambassadør i Paris således, at han personligt kunne overvåge og lede krigen mod Front National og Le Pen. Clinton adlød naturligvis.

Rotahyn og hans kumpaner, heriblandt Lionel Jospin og Chirac, har i årenes løb gentagne gange sagt, at der kun findes én fjende i verden, der må destrueres: nationalismen. Trods forfølgelsen er Front National imidlertid vokset så stærkt, at det nu står parat til at blive valgt til at styre Frankrig.

Hvorfor en Front National-regering egentlig er så utålelig for Rotahyn og globalisterne - herunder også hans egen bank, Lazard Fréres - er måske lidt forvirrende for de fleste amerikanere (og danskere, red.)

Le Pen er den eneste ikke-korrupte betydelige politiske figur i Europa (NB: her har skribenten vist glemt Jörg Haider i Østrig, red.). Hans valgte Front National kandidater har faktisk holdt deres løfter. Front National-borgmestrene i franske byer står i spidsen for effektive, billige, kriminalitetsfri bystyrer. De genvælges fordi folk føler, at de bliver repræsenteret og ikke forrådt.

Tilhængerskaren vokser

Der er nu mere end 5,5 millioner Front National vælgere og de vokser i antal dag for dag. Le Pen beundres også stærkt af nationalister og populister i den øvrige verden, og specielt i Europa.

Da Tyrkiets premierminister, Necmettin Erbakan mødtes med Le Pen, blev de globalistiske medier hysteriske.

"Som tyrkisk premierminister er det min pligt at mødes med andre verdensledere, såvel som potentielle verdensledere. Efter at jeg har haft den ære at mødes med Jean-Marie Le Pen, er der ingen tvivl i mit sind om, at jeg her taler med den kommende præsident for Frankrig"- sagde han. (nu fyret og forbudt i Tyrkiet! - sammen med sit parti pr. 16.1.98, red.)

Hvis Le Pen opfylder sin skæbne, ser globalisterne et Frankrig, der ikke længere kan fungere til deres fordel, men til fordel for folket.

Når Rohatyn poser millioner af skatteyder-dollars ud på at hjælpe sine globalistiske nullerter med at ødelægge Front National, spilder han ikke alene skatteydernes penge, men også sin egen tid, for det er nu for sent at forhindre Front National i at komme til regeringsmagten.

(Spotl. 15.12.1997) (se også Dronte nr.1 / Undertrykte nyheder og Dronte nr. 3 / Undertrykte nyheder / Verdensregering / Hvad var så hovedemnerne på årets Bilderberg-møde?)

(oversat fra Spotlight af Knud Eriksen)

Dronte 4

Drontens hovedmenu