|
Dronte 4 Undertrykt Nyt
Zionisme - Israel Splittelse i Israel medfører splittelse blandt amerikanske jøder Da Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, på besøg i USA, holdt tale for en jødisk forsamling dér, skete noget, der i høj grad forbavsede ham og den øvrige verden. Det skete i Indianapolis, Indiana, den 16. november. Der kom intet bifald fra forsamlingen. Kun stenede ansigter mødte ham fra de 3.500 jødiske delegerede, der var mødt frem til generalforsamlingen for "the Council of Jewish Federations" og som repræsenterede de pengestærke amerikanske jøder, der har holdt liv i Israel siden statens oprettelse i 1948. Israels ledere var altid tidligere blevet mødt med stående bifald ved sådanne lejligheder. Mange bar endda skilte, der sagde: "ISRAEL: AFSKRIV IKKE 4 MILLIONER JØDER". Hvad var galt? Problemet er det voksende skisma mellem forskellige retninger inden for jødedommen. Alle gør krav på at repræsentere "jøderne", og den aktuelle sag, der har bragt sindene i kog er et lovforslag i Israels parlament, Knesset ("omvendelses"-lov), der vil give ultra-ortodokse rabbinere fuld kontrol med jødiske religiøse ritualer, herunder retten til at afgøre, hvem der er jøde, og hvem ikke (se også Dronten nr. 3 /Undertrykte nyheder / Israel vil forbyde kristen mission). Men 85% af de amerikanske jøder tilhører de såkaldte "konservative jøder" og "reformjøder", eller andre former, og de ville ikke længere have ret til at kalde sig jøder efter denne lov, med alt, hvad dette indebærer. De er specielt derfor i alvorlig opposition til den ortodokse jødedom. Netanyahu har sagt, at "venstrefløjen har glemt, hvad det vil sige at være jøde". Fronterne er stillet skarpt op og splittelsen stikker dybt. Netanyahu kan ikke regere uden de ortodokse, der ved valget i 1996 fik 23 af Knessets 120 pladser, og som i dag er langt mere magtfulde i Israel end tidligere, men heller ikke uden den gigantiske årlige dollarindsprøjtning, som Israel har modtaget fra sin "bedste allierede" siden oprettelsen. Rabbi Eric Yoffie, præsident for "Union of American Hebrew Congregations" har totalt afvist Israels chef-rabbinat som "en vanære for det jødiske folk" og Rabbi Ismar Schorsch, leder af "the Jewish Theological Seminary of America" er gået så vidt som til at sige, at "tiden er kommet til at nedlægge (Israels) chef-rabbinat og dets netværk af domstole .. sytemet er i dag uden ét gram moralsk værdi". "Der er en enorm vrede og en decideret følelse af forræderi blandt nogle af de største amerikanske bidragsydere (til Israel).." advarer rabbi Chaim Seidler-Feller, direktør for Hillel Jewish Center på University of California i Los Angeles. I september 1997 udsendte disse grupper i USA (reform/konservativ) for første gang i historien en fælles erklæring, hvori de opfordrede deres 1.800 menigheder i USA til at tilbageholde økonomisk støtte til Israel, og i stedet øremærke pengene til reform/konservativ-bevægelsen. Selv USA´s massemedier, der overvejende er jødisk-kontollerede, er i den seneste tid blevet tiltagende kritiske over for Israel og Mossad (Om dette foretagende i et følgende nummer af "Dronten"). Dr. David Feingold, professor i jødiske studier ved "the State University of New York" siger, at presset på Israel vil tiltage, med mindre Netanyahu finder en måde til at moderere de ortodokse, og at hans regering ikke vil kunne overleve uden USA´s støtte. ""Den har været livsblodet for Zionismen"- fastslår han. (Spotl. 15.12.1997) I en lederartikel i Spotlight 24.11.97, s. 6, angiver chefredaktør Vince Ryan, hvad der, iflg. LIBERTY LOBBY ville være den rigtige udenrigspolitik for USA, nemlig 1) Ingen pengehjælp til noget land, inklusive Israel 2) Nøjagtigt overholdt neutralitet i Mellemøsten. I samme nummer citerer Vince Ryan fra bogen Populism versus Plutocracy, s. 277, hvad LIBERTY LOBBY og dermed Spotlight anser for at være en korrekt definition på zionisme: "Zionisme": er en verdslig sammensværgelses-plan, der ikke i virkeligheden sigter mod at samle verdens jøder i Israel, men i realiteten er en verdenspolitisk magtstruktur der, i alliance med plutokraternes (tilhængere af rigmandsvælde, red.) styrke, effektivt kontrollerer alle aspekter af vestlig politisk, intellektuelt, religiøst og kulturelt liv" Læs også speciel rapport "Israel Declares War on Christianity" der kan bestilles hos Spotlight - 8 stk. for $4, stor rabat ved flere, og se endv. Dronten nr. 1 og 3 (Undertrykte nyheder / Zionisme) Antisemitisme? - må man tillade sig at være lidt forvirret? "Historien om splittelsen mellem jødiske fraktioner (se ovenfor) er interessant i forhold til de evige angreb for antisemitisme eller jødefjendtlighed, som "the Spotlight" (og bl.a. jeg, her i Danmark, K.E., red.) må høre fra de jødisk-kontollerede massemedier. For hvordan kan man være "anti-semitisk" og/eller "anti-jødisk", når spørgsmålet om, hvem der i det hele taget er jøde for tiden er det største stridspunkt i "jødeland" - Israel. En overskrift i det pro-zionistiske "Washington Times", fra 5. november 1997 lød: "Hvem er jøder? Debat forårsager ´største krise siden 1948´ ". Spotlight bringer et uddrag af artiklen, hvor "nazistisk vandalisme", med smadrede ruder, graffiti, dødstrusler, ekskrementer m.m.m. hærger reform/konservative jøders synagoger i Israel. Ikke udført af "nazister" eller af palæstinensere - men af ortodokse jøder. Rabbi David Yossef (ortodoks) sagde til tilhængerne: "Reform- og Konservativ- bevægelserne har skabt en anderledes religion som intet har til fælles med judaismen (jødedom). Når de vender tilbage til jødedom, vil de forlade den bizarre religion, de har skabt." Så hvem skal man holde med? - Hvem skal man spørge?- Hvem er jøder? Hvad med Madeleine Albright, USA´s udenrigsminister, der pludselig "opdagede", at hendes familie var jødisk. Taler hun for jøderne? Og hvad med præsident Clinton, der for nylig sås med en hvid jødekalot (Spotl. 8.12.97) til ære for Israel. Taler han for jøderne. Har han opdaget, hvem der er de rigtige jøder? Så er der "American Israel Public Affairs Committee" (AIPAC), den rigeste og stærkeste lobby-gruppe i USA. Taler den for jøderne? Eller kun for reform/konservativ gruppen? Skal vi spørge Netanyahu? Da han kom til USA for at søge støtte fra de selvsamme jøder, han forkaster (se ovenfor), vendte han ryggen til, da hans værter aflagde troskabsed til det amerikanske flag (Spotl. 8.12.97) Skal vi spørge rabbi Yossef, der forkaster den jødedom, der dyrkes af majoriteten af de amerikanere, der betragter sig som jøder? Skal vi spørge multimilliardæren, Edgar Bronfman? Han er leder af Den jødiske Verdenskongres, der får hovedparten af sine penge fra reform- og konservativ-jøderne (og står bag angrebet på de schweiziske banker). Skal vi spørge Abe Foxman, topmanden i B´nai B´riths "Anti-Defamation League" (ADL)? "Defamation" betyder bagvaskelse/æreskrænkelse. Hvad sagde Abe mon, da Netanyahu og Rabbi Yossef nedrakkede de mennesker, der giver dem "mad på bordet". Var det da ikke bagvaskelse/æreskrænkelse? Mest af alt er vi meget interesserede i, hvilke råd kristne hellige mænd har til os - de må bestemt vide, hvem der er de rigtige jøder.. Men vi... vi er altså forvirrede - Spotl. 15.12.1997 (se også Dronten nr. 3 / Zionisme / Undertrykte nyheder / Så er der problemer i Paradis) (N.B.: Hvad siger mon "vores egen" Bent Melchior, ( -dette milde og kloge menneske, - i følge samstemmende avisanmeldelser af hans bog "Så vælg da livet"-) Han er jo topmanden for B´nai B´rith i hele Europa (efter sin "pensionering"), hvor han arbejder på højtryk med at afskaffe (den resterende) ytringsfrihed, når denne bl.a. kan anses for at være "anti-semitisme". Hvilken fløj skal mon kastes i kachotten? Du milde - og kloge?, red.) Soros igen-igen Det har vist sig, at Soros var bagmanden bag en finansskandale i Rusland, hvor han beskyldes for at have bestukket Jeltsins finanszar, premierminister Anatoly B. Chubais, manden bag bl.a. "privatiseringen" af Sovjetimperiets enorme værdier. En journalist, Boris Minkin, sporede affæren, der på det nærmeste destabiliserede Jeltsins styre, til Soros, der nu er under offentlig kriminel anklage. Få uger senere ville han "forære mellem $ 300 og 500 millioner væk i Rusland". Nyoprettede banker har været blandt de største opkøbere af russiske nationale værdier. De største gevinster i dette "gravrøveri" gik via Chubais & Co. til det nyoprettede finanscenter "Oneximbank", hvis reelle ejer viste sig at være - Soros. "Oneximbank" fik - til spotpriser - såvel landområder med guld- og olierigdomme som fabrikker og bl.a. et telekommunikations-monopol ved navn Syazinvest. Soros skal siden 1995 have anvendt $ 3 milliarder til i samarbejde med korrupte regeringsfunktionærer at opkøbe russisk national ejendom til grove underpriser. Affærerne har skabt vildt oprør i Rusland og førte, iflg. Spotlight til, at 29 lande den 20. nov. 1997 vedtog regler mod bestikkelse af fremmede embedsmænd, fordi ingen ønsker at se Ruslands regering ødelagt p.g.a. en enkelt spekulantøkonomi. Det rapporteres, at Mexico og Malaysia vil følge Ruslands eksempel. I mexico er milliard-spekulanten blevet forbundet med lignende ildelugtende forretninger, der har efterladt en ødelagt økonomi og millioner af ødelagte skæbner i sit kølvand. Asiens ødelagte økonomier er Soros´ største nummer i 1997, og den malaysiske premierminister, Mahathir Mohamad, der specielt omtalte Soros, sagde herom bl.a.: "De er ikke forretningsmænd. De er parasiter. Hvorfor er de dog ikke blevet smidt ud fra finansmarkederne?" Mahathir gav selv en grundene, nemlig at "hovedparten af de internationale "gribbe-handlere" angiver Israel som deres etniske og åndelige hjemland, en loyalitet, der lader til at give dem en særlig immunitet.... Vi er muslimer, derfor hader disse spekulanter os og prøver at gøre os fattige... Men hvis man prøver at anklage (en af dem) bliver man kaldt anti-semit og truet med boykot. .. Det at kæmpe mod disse banditter er nu et spørgsmål om at redde alt det, vi har slidt for at bygge og skabe for vort folk siden 80´erne....Vi vil give dem bøder, udvise dem, endog arrestere og retsforfølge dem, hvis der findes bevis nok. De vil blive behandlet som det, de er: banditter med mapper" . Soros spekulerer med gigantiske summer, på baggrund af insider-viden. Sådan aktivitet har tidligere sendt kolleger som Ivan Boesky, Michael Milken og Dennis Levine bag tremmer. Spørgsmålet er, hvor han får sin viden. Wall Street insidere mener, at de russiske undersøgelser og evt. andre kan lede helt op til den amerikanske nationalbankdirektør, Alan Greenspan. (Spotl. 10.11. og 8.12.97) Se også Spotl. 18.8. og 29.9.97: - En større undersøgelse foretaget af Spotlight i august/september afslørede at adskillige økonomer verden over privat er enige i den malaysiske premierministers bedømmelse og frygter en "kriminaliseret form for kapitalisme" som resultat af den øgede globalisering) Se endvidere Dronten nr. 3 / Undertrykte nyheder / zionisme Gode og dårlig nyheder. I september/oktober nummeret af Jewish Monthly, et tidsskrift fra B´nai B´rith International, hedder det ordret "De gode nyheder er, at jøder i dag indtager topstillinger i Ruslands nye finansielle elite og regeringselite - et faktum, der er intet mindre end bemærkelsesværdigt på baggrund af dette lands lange anti-semitiske historie. De dårlige nyheder er, frygter nogle russiske jøder, at disse jødiske succes-historier - især midt i dagens knusende økonomiske krise - kunne forårsage et bagslag af modvilje fra samfundets besiddelsesløse, og den kyniske udnyttelse heraf fra nationalistiske politikere og anti-semitiske demagoger" (Spotl. 3.11.97) Soros igen-igen Pas på! Han står bag en ny "reform" i USA. Efter i årevis at have skabt kaos i adskillige landes økonomier og hjulpet sig selv og med-spekulanter til milliardgevinster, som alverdens godtroende skatteydere senere betaler, har han nu vendt sit gribbe-blik mod USA.. Han står bag en "reform" af en amerikansk valglov "campaign finance reform". - Det sker i kølvandet på skandalen, hvor det viste sig, at både Clinton og vicepræsident Al Gore havde modtaget store beløb - fra bl.a. kineserne - i forbindelse med sidste præsidentvalg ( se Dronten nr. 3 / Undertrykte nyheder/ USA - rigsretssag mod Clinton og / Zionisme - Israel solgte krigsmateriel til Kommunistkina). Soros´"Open Society Institute" har givet mere end 3 mio. dollar til forskellige grupper, der er ved at sammenbrygge reformer på området. Sidst en sådan "reform" gennemførtes i USA blev resultatet lettere adgang for de rige lobby-grupper til at kontrollere den demokratiske proces. (Spotl. 15.12.97) Sidste om angrebet på Schweiziske banker Trods det, at schwiziske banker er blevet tvunget til at afsløre navne på kontohavere fra før Anden Verdenskrig, har israelske banker med tilsvarende konti (der menes at indeholde 57 mio. dollars) nægtet at gøre det samme. Pårørende til disse kontohavere er nu rasende på de israelske banker og det israelske parlament truer bankerne med retssag. Kontiene blev i 1939 fastfrosset af de britiske myndigheder i Palæstina for at forhindre transaktioner med Tyskland. (Spotl. 15.12.97) Ødelæggelse af Irak er top-prioritet for zionister Det var olie-bagmænd og Israel, (som frygtede en stærk muslimsk stat), der manøvrerede Iran og Irak ind i en 8-års krig, som kostede 1.5 millioner døde. De samme kræfter stod bag Golfkrigen. I følge irakiske kilder er det igen CIA og Mossad, der nu forsøger at bringe de to lande i krig mod hinanden.. Hverken Israel eller USA har nemlig nogen allieret i området, og kan de få de to landes muslimer til at ordne myrderiet selv, kunne amerikansk involvering i at destabilisere regionen denne gang måske undgås. Begge lande har, iflg. disse kilder, fået tilbudt våben og ophævelse af FN-sanktioner, hvis de ville gå i krig. Det er dog ikke sandsynligt, at de lader sig snyde nok en gang. Den fortsatte Irak-krise fremstilles som de gode amerikanere - og "verdenssamfundet" - der skal tryne en slem bussemand - Saddam Hussain - selvfølgelig for, som altid, "at redde demokratiet". Krisen blev imidlertid startet af USA selv. USA havde oprustet Irak og præsident Bush havde opmuntret Saddam til at genvinde sin tabte provins, der nu hed Kuwait. Det havde været en del af Irak i 4.000 år. Derefter bekræftede USA´s ambassadør, April Gillespie, at Iraks genvindelse af Kuwait ville blive betragtet som "et rent og skært internt anliggende". Mens Saddam fik grønt lys, blev Kuwaits emir samtidig presset til at hoste op med milliarder, hvis han ville beholde sit kongerige. Da disse omsider kom, gik præsident Bush´s påfølgende korstog mod Irak langt ud over FN´s mandat til at sikre Iraks evakuering af Kuwait, ved ganske enkelt at destruere Irak totalt. Massemedierne desinformerede lydigt verdens befolkning og tidligere Vietnam-demonstranter blev fanatiske krigs-oppiskere mod Irak, ganske efter Israels ønskede linie. Offentligheden fik selvfølgelig aldrig at vide, at en af de væsentligste grunde til krigen var, at Iraks olie ikke måtte komme på markedet. Irak har nogle af verdens største oliereserver, og oliebagmændene var rædselsslagne over udsigten til et prisdyk på et tidspunkt, hvor der allerede var overflod af olie. Denne mellemøsten-politik, gående ud på at ødelægge Irans og Iraks økonomier, uanset omkostninger i liv, blev iscenesat af Clintons mellemøsten-guru, "tidligere" Mossad-agent Martin Indyk (nu USA´s ambassadør i Israel). I de forløbne 7 år siden Golfkrigen er tusindvis af fabrikker til alt, lige fra babymad til landbrugsmidler, blevet systematisk ødelagt sammen med, hvad der var legitime forsvarsinstallationer i en suveræn stat. Det eneste land i mellemøsten med et massivt arsenal af masseødelæggelsesvåben, Israel, råder til sammenligning over 300 atombomber i Dimona. Her tales ikke om hverken inspektion eller destruktion. Alle, der har forestået disse 7 års systematiske ødelæggelse af landet, er velkendte mossad-agenter, begyndende med lederen af FN´s "inspektionshold", Richard Butler, der kommer fra Australien som en årelang forkæmper for "Israel først"-doktrinen. Clinton har, iflg. de irakiske kilder, fået marchordre fra oliebagmændene og Israel-lobbyen til igen at "bombe Irak tilbage til stenalderen". Virkningen ville blive øgede oliepriser. Også omfattende oprør i den muslimske verden, og sandsynligt fald af flere regimer i mellemøst-regionen. Den arabiske verden er i oprør imod, hvad de er klar over stammer fra Israel og USA. De arabiske masser syder allerede over fiaskoen i "fredsprocessen", og et angreb på Irak, f.eks. fremskyndet af Clintons interne svækkelse, vil få uoverskuelige følger, og ikke kun for amerikanere i udlandet. Dette er tilsyneladende en fastlåst situation for zionisterne, som i mange år har haft kig på hele landområdet mellem Nilen og floden Eufrat, midt i Irak, som det, der kaldes "Storisrael". (Med mindre de anser tiden inde til at starte Tredie Verdenskrig, red.)(Spotl. 8.12.97) (Se også Spotl. 3.11 (stor oversigtsartikel) og 24.11. samt 17.11.97 (stor opsamlingsartikel for Spotlights opfyldte forudsigelser om Irak-situationen genem 8 år, med henvisninger til tidligere artikler. En af disse, lederen fra 4.2.1991(Golf-krigen), gengives her, da den tydeligt viser, at Spotlight er langt bedre til analyser og forudsigelser end vore hjemlige massemedier, og fordi situationen i dag, 7 år senere, er næsten identisk, blot endnu farligere for verdensfreden, fordi muslimerne har rejst sig i Mellemøsten mod Israel/USA, og fordi store mængder muslimske indvandrere i Vesten let vil kunne sabotere Vesten indefra og skabe kaos som straf for denne, "vores" politik. Her vil ikke blive gjort forskel). " Det er en ny krig, der ikke kan vindes. Mester-strategerne, der skaffede os nederlagets bitre drik i Vietnam, kæmpede en krig, der ikke kunne vindes. Det vil sige, de kæmpede for at tabe. (I øvrigt løj de alle under Vietnam-krigen, idet de nægtede, at de bevidst kæmpede for at tabe. Nu indrømmer de det. Tror du så, at de fortæller sandheden om denne krig?) I modsætning til Vietnam vil denne krig ikke blive udkæmpet for at tabe. Den vil blive udkæmpet for at vinde. Men fordi det er umuligt at vinde denne krig, vil vi uvægerligt tabe den. Derfor et dette en ny umulig krig og vort nederlag vil blive langt, langt større end det i Vietnam. Hvorfor er denne krig en taber? Hvorfor kan vi ikke vinde den? Her er nogle grunde: Det absolutte minimum, denne krig vil koste, vil være 1000 milliarder dollars og omkostningerne vil være med os i mange år fremover. Krigen vil - er allerede ved - at vende alle verdens muslimer og folkene i Den Tredie Verden mod os. Det er en fuldendt public relation-katastrofe for USA, der engang var verdens håb. Vores ødelægggelse af Bagdad og israelernes pulverisering af Tikrit kan ikke bifaldes af noget ordentligt menneske. Terrorisme inden for Amerikas grænser kan forventes at fortsætte i det uendelige, og takket være de galninge, der har gjort vore grænser hullede som en si, kunne terrorisme blive virkelig alvorlig. Frihedsrettighederne i Grundloven (Bill of Rights) kan med sikkerhed forventes at blive tilsidesat, hvis terrorisme bliver et problem. Hvis krigen fortsætter, kan kritikere forvente at blive kastet i koncentrationslejre sammen med virkelige eller påståede terrorister. Hvis krigen udvikler sig til en krig på landjorden og antallet af amerikanske ofre stiger, kan interne oprør forventes, specielt blandt minoritetsgrupper. Krig destabiliserer altid samfundsordenen og den føles på en million forskelligge måder. Effekten af Vietnamkrigen skabte vældige ændringer i den måde Amerika tænker, handler og ser ud - ingen af dem til det gode. Respekten for Amerika og det amerikanske system vil yderligere forfalde, især blandt ungdommen, der vil identificere den kriminelle brutalitet i denne "venligere og blidere" krig som det amerikanske system. Krig kuldkaster alle forretningsplaner, projekter og beregninger. Den vil bringe millioner til fallitten og skabe formuer for samfundets bærme, de slimede svindlere, fidusmagerne og gullashbaronerne, som altid kommer op til overfladen under krig. Krig forøger altid regeringens størrelse og magt. Forvent mere socialisme, mere bureaukrati, mere korruption, mere regerings-indblanding, flere restriktioner mod lovlydige borgere. Krigen drager opmærksomheden mod sig selv og væk fra de virkeligt vigtige ting, der sker i Amerika og den øvrige verden. Den paralyserer derfor forsøg på at kurere vore egne dårligdomme, mens vi i vanvid forsøger at kurere andres. Kendsgerningen er, at der absolut intet er af værdi som det amerikanske folk kan opnå ved denne krig. Det vil dog ikke sige, at der ikke findes nogen, som drager fordel af den. Mange vil, men ikke de mennesker, der ellers forventes at lede denne Republik-der-engang-var. Vigtigst af alt er dette en krig, der ikke kan vindes, fordi der ikke findes noget legitimt krigsmål - et krigsmål, der forudser et opnåeligt mål i USA´s interesse, og som vil retfærdiggøre omkostningerne. De grunde Bush har givet for denne krig er ynkelige, men det bedste, han kan diske op med. Fordi der ikke er noget legitimt krigsmål, var krigen tabt i samme øjeblik, den blev startet. De virkelige mål for denne krig er at ødelægge en fjende af Israel, at fastholde det Trilaterale monopol på Mellemøstens olie, at bevæge Amerika længere ind i en Verdensregering (Bush´s "Nye Verdensorden") og at bortlede opmærksomhed fra regeringsforbrydernes korruption. Disse vil være krigens vindere; alle andre - med undtagelse af de arabiske og kuwaitiske rigmænd vil være taberne. Så det er ikke alle, der vil tabe krigen. Kun de mennsker, der har kæmpet den og betalt for den. Derfor er det endnu en krig, der ikke kan vindes. " (Spotl. 17.11.97 og 4.2.91)
|